Derfor er bambus det nye bomuld

Økologisk bomuld har altid været et produkt vi forbinder med god kvalitet og et miljøvenligt alternativ til mange af de materialer, vi ellers fremstiller tekstiler af. Det gælder både for tøj, sengetøj og alle mulige andre tekstiler, som vi bruger i vores hverdag. Men i de seneste år, er bambus begyndt at rykke ind og overhale bomuld. Men hvorfor er det så godt?

Blødere og mere behageligt

Bambussengetøj og bambushåndklæder og bambustøj, måske især bambussokker, er noget de fleste af os enten allerede har stiftet bekendtskab med, eller i hvert fald har hørt om. Måske du endda har overvejet det. Prisen er dog lidt højere end det mere konventionelle bomuld, hvilket afholder nogle. Men, det er det værd. Økologisk bambus i høj kvalitet er nemlig silkeblødt og det bliver det ved med at være. Slut med stive håndklæder og kradsende lagner. Økologisk bambus er super behageligt og holder sig meget bedre end bomuld.

Fantastiske svedtransporterende egenskaber

Bambus har den fantastiske egenskab at det transporterer og afgiver fugt 2-3 gange hurtigere end bomuld. Denne egenskab er speciel fantastisk for bambussengetøj og lagner, men så absolut også skøn i tøj og særdeleshed sokker. Kombinationen af at være svedabsorberende og fugtafgivende virker temperaturregulerende for kroppen. Derfor vil bambussengetøjet føles varmt, når det er koldt og køligt, når det er varmt om natten. Bambussengetøj er også en smule tungere end bomuld, hvilket virker beroligende for kroppen.

Meget mere miljøvenligt

Det måske allervigtigste ved bambus er, at det er langt mere miljøvenligt end bomuld. Her snakker vi ikke om den type bambus, som du kender fra haven, men om kæmpesorten Mosa bambus fra Kina, der selv uden brug af nogen form for sprøjtemidler kan vokse op til en meter om dagen. Mosa bambus vokser meget tæt, kan blive op til 28 meter højt og have en diameter på 30 cm! Det betyder rigtig meget bambus på et forholdsvis lille område. Samtidig optager bambus store mængder CO2 og frigiver også langt mere ilt. Dette gør bambus til en af de mest bæredygtige og vedvarende ressourcer til tekstilfremstilling i verden.

Hvis du vil prøve bambussengetøj

Hvis du vil prøve at tage springet, så er bambussengetøj nok det mest spændende at prøve. Her skal du kigge efter satinvævet sengetøj med minimum 300 TC. Dette betyder af tekstilet er meget tætvævet, hvilket gør det mere holdbart og modstandsdygtig både overfor slid og eventuelt utøj, der allerede har meget svært ved at leve i bambussengetøjets tørre miljø. Derudover skal du selvfølgelig også kigge efter OEKO-TEX mærkatet, der sikrer dig at produktet er gennemtestet og ikke indeholder spor efter nogen former for kemikalier.

Kan ikke produceres uden kemi

Mens bambus vokser fantastisk uden hjælp af sprøjtemidler, kan det ikke omdannes til tekstil uden brug af kemi. Der findes to metoder, Rayon og Lyocell. Hvis du har mulighed for at vælge, så er Lyocell-metoden fuldstændig ugiftigt, mindre energikrævende og i det hele taget langt den mest miljøvenlige metode. Ingen af dem er økologiske, men der findes i øjeblikket ingen økologiske alternativer.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*